Lige så mange problemer der har været med familien, lige så fantastisk et område bor jeg i. Washington DC ligger 5 min væk, der er et af USA’s bedste shoppingcentre 20 min væk, masser af indkøbsmuligheder og en Starbucks et stenkast herfra.

Og for nogle dage siden, da jeg var ude og gå en tur med min tyske veninde Anna, som bor 1 min væk, så jeg endnu en fantastisk side af mit område – blot 2 minutters gang førte os nemlig hen på en sti med græs og træer på begge sider, samt en lille flod. Vi gik en halv time og vendte så om, og vi krydsede både små vandløb og væltede træer.
Det var så fint og vil være så hyggelig en tur ligemeget om det er med en god veninde, en sød fyr eller bare en gå/løbetur for sig selv.

Jeg er langt fra et naturmenneske normalt, men her var bare så fint og idyllisk.

Tænk, jeg er så heldig at bo få minutter fra både natur og storby! Hvis jeg kommer i rematch vil området godt nok være noget af det, jeg vil savne rigtig meget.

Her er et lille billede fra vores gåtur, hvor jeg også lige flasher min nye fede top (Y)

Der skete simpelthen det sjoveste i dag! Jeg har frygtet at skulle rode mig ud i “bien og blomsten”-samtalen, men det her var da næsten lige så slemt!
Vi sidder og spiser og taler om, at den ene skal have revet to tænder ud, og han har netop også slået sin arm, så samtalen handler lidt om ting der gør ondt. Han siger så, at alle piger på et tidspunkt bliver syet. Jeg ser lidt undrende på ham, og han siger “ja i hvert fald når man har fået børn”. Jeg tænker at det vel ikke er alle som ligefrem (pardon my french) sprækker down there, og undrer mig over hvor han overhovedet har viden om dette fra.
“Ja man skal jo syes sammen efter barnet er kommet ud fra maven!” (Altså kejsersnit), udbryder den 10-årige dreng.
“Jamen det er da langt fra alle børn, som bliver født på den måde!” forklarer jeg. De kigger meget undrende på mig: “hvad?! Hvor skulle de ellers komme ud?”
Jeg forfærdes da jeg indser hvilket emne jeg bevæger mig ind på, og nægter at sige mere, efter at have sagt at det må de tale med deres mor om.
“Sig det nu Laura! Er det ud af ryggen? Benet? BRYSTERNE?!!!”

Jeg havde det bedste grin over denne samtale, samt to stakkels børn som bare ville vide hvordan børn bliver født.

I kan måske huske, at jeg i nogle tidligere indlæg beklagede mig over hvor længe siden det er, jeg har taget sol, samt hvor dyrt det er her. Men nu klager jeg ej mere!

Her i landet kan man ikke bare gå ind i et solcenter, putte penge i, og tage sol (eller, det er vist nok muligt, det er bare virkelig, virkelig dyrt). Derimod kan man købe medlemsskab – der er lidt forskellige at vælge imellem, alt efter hvor god en sol man ønsker at have mulighed for at bruge. Det gode koster ca. $70 – knap 400 kr. – om måneden. Så hvis man tager sol rimelig ofte, er det jo bestemt ikke dyrt, tværtimod. Herudover kommer der $20 – lidt over 100 kr. – i oprettelse. Det der har afholdt mig fra at ‘melde mig ind’, er at jeg ikke ved om jeg bliver ved denne familie.

Men jeg tænkte, at hvis jeg skulle vente (på det tidspunkt) 2 uger med at beslutte om jeg ville i rematch, samt vente op til 2 uger på at finde en familie, ja så kunne jeg jo lige så godt se på det.

Jeg googlede og googlede, og fandt så frem til en solcenter som ligger nær mig (det ligger ca. 4,5 mil væk, hvilket svarer til knap 7,5 km., men herover er det tæt, haha!). Jeg kørte en tur derhen for at høre om priserne i lige netop dette center. Jeg fortæller hende at det er helt anderledes i DK (her er alle centre fx. også bemandede, og de gør solen ren for dig – og der ligger et rent håndklæde samt sådan nogle mega-grimme briller man kan tage på imens), så hun måtte meget gerne forklare det hele.
Hun fortæller så, at der er et rimelig vildt tilbud, som startede netop denne dag, hvor jeg:
1: ikke skulle betale de $20 i oprettelse og 2: får første måned gratis (altså maj. Det ville være stenern at få april og de hvad, 8 dage der var tilbage). Så d. 30. trækker de, jeg tror det var omkring $18 men er ikke sikker, og næste 1. trækker de $7,5 – det koster det nemlig at sætte abonnementet i bero. Dvs. at det er i bero i juni, da jeg ikke ved om jeg stadig er her. Og derefter bliver det sagt op automatisk. Men de har centre over hele landet, så hvis jeg ender nær et igen, kan jeg selvfølgelig bare fortsætte. Så jeg har altså fået 1,25 måneders sol for $25,5 – og normalt vil det, ink. oprettelse, løbe op på ca. $108, altså har jeg sparet $82,5, hvilket svarer til ca. 460 kr.! Juhuuu! Føler mig som den vilde kuponjæger (det der program på TLC om de crazy damer, som leder efter rabatkuponer hele dagen).

Nå, men det ville jeg bare lige dele med jer!

Hamarosan találkozunk (Ungarnsk denne gang, LOL)

Ps. Jeg ved godt, at solarie ikke er sundt for dig. Og at jeg burde lade være. Og at jeg i stedet burde bruge selvbruner (NOT gonna happen), spraytan (også pænt nej tak) eller bare acceptere at jeg er en bleg dansker (ville ønske det ville ske, men nej, don’t hold your breath, lol)

Da jeg endelig fik talt med min host mom om hvordan jeg havde det (kan læses lige her), var det med tanken at jeg ville i rematch, men stadig med et åbent sind og håbet om, at tingene nok skulle blive bare lidt bedre.

I min situation er der 2 aspekter, som gør, at jeg ikke har været fan at mit ophold so far.
Det ene var alt det med børnene – deres opførsel, deres attitude, det faktuk at jeg bare ikke klikker med dem, osv.
Det andet var mht. moren – den måde hun er overfor mig, at jeg ikke følte mig velkommen, osv. Og denne del er faktisk blevet bedre! Jeg kan virkelig mærke, at hun prøver. Og det er altså dejligt! Hun har fx. lige købt en GPS til mig, fordi jeg altid farer vild – førhen sagde hun, at jeg “da bare kunne se på et kort”! – og den burde komme med posten snart. Det er altså sødt af hende!
Derudover prøver hun virkelig at gøre mit forhold til børnene bedre – i går foreslog hun f.eks., at en gang i mellem på dage med en ikke så stor mængde lektier, kan jeg lave noget med dem en af gangen, som fx. at køre ud og få en is. Super idé!
Hun sagde også i går, at jeg virkelig er meget velkommen, når de er ude og se børnene spille kamp. At hvis jeg ikke har lyst, så er det selvfølgelig helt ok, men at jeg meget gerne må tage med.

Så hun prøver virkelig, og det er super rart. Der hvor jeg faktisk i højest grad kan mærke det, er den måde hun bare taler til mig på. Nu virker det som om, hun rent faktisk har lyst til at høre hvad jeg siger, haha!

Jeg ville bare virkelig ønske, at jeg havde det godt med børnene, for så ville det hele jo være fint og dejligt. Men det har jeg bare ikke. En af dem opfører sig fint nok, men det er også ham som har været den sødeste fra start. Men jeg oplever ikke fremskridt med de andre – især den ene udfordrer mig, og vores ‘forhold’ bliver bare værre, føler jeg. I går slog han mig endda i hovedet! (ved ikke om jeg bare er sart, men det gjorde altså lidt nas)

Og jeg ved godt det er mega no-go og fy fy skamme, men jeg skældte lidt ud og fortalte, at det skule han aldrig nogensinde gøre igen. Da han skulle lægges i seng (havde endda givet dem lidt TV-tid inden sengetid og lidt frugt, altså var jeg virkelig sød ift. hvad de normalt får lov til), tager han sin ene sok af og kaster den efter mig uden at ramme. Jeg siger selvfølgelig, at det skal han ikke gøre. Men hvad gør barnet – tager den anden af og kaster igen – denne gang rammer han. Ååååårh han er simpelthen bare så flabet! Jeg siger godnat! og lukker døren (de kan ikke lide at sove med lukket dør), for så at komme ind 5 minutter efter så vi begge lige kan køle lidt af. Jeg fortæller ham så stille og roligt, og ret pædagogisk, at jeg har været meget large i dag, og mindede ham om at jeg ikke engang sendte ham op på værelset da han slog mig, hvilket han 100 % ville være blevet normalt! Og guess what – han er nu sur på mig!!! Jeg kunne ikke tro det – barnet nikker simpelthen, da jeg spørger om han er sur på mig! Så sagde jeg at hvis han ikke holdt op med at ignorere mig (de har alle 3 måder at reagere på når de er sure; en græder, en bliver lidt aggressiv og råber, og ham her giver dig the silent treatment), så ville jeg fortælle hans mor at han havde slået mig. Han ignorerer mig stadig. Jeg går igen min vej og siger, at så må det være sådan. Og så kan han godt tale til mig, ja.

Min pointe i det, der egentlig skulle være et kort indlæg (lol, det sker jo aldrig), er, at situationen med min host mom er blevet meget bedre, men at det desværre ikke er tilfældes for børnene, hvilket jo er mindst lige så vigtigt. Jeg prøver at sige til mig selv, at jeg flere gange har hørt fra folk, at de holder ud på trods af mega provokerende børn, fordi de har et godt forhold til deres host familie. Og det kan jeg bestemt også godt se. Men jeg vil bare så gerne være glad, og nyde mit ophold her. Og lige nu er det ikke tilfældet – lige nu tæller jeg dage til året er gået. Og sådan burde det jo ikke være!

Jeg giver det lidt tid endnu – søndag aften vil jeg revurdere situationen. Hvis det ikke har forbedret sig mht. børnene, vil jeg måske tage en snak med min host mom igen. Så har jeg givet det en uge siden sidste snak.

Nu må vi se. Jeg bibeholder et åbent sind og håbet om, at det nok skal gå

بعدا شما را می بینم. (på gensyn på persisk ifølge den troværdige kilde Google Translate, haha)

Lovede jo et indlæg om mine nye sko, og det fortjener de, for de er SÅ fine!!

Jeg eeeelsker Nike-sko, og de koster jo ingenting herover! Se lige mine nye babyer: Åååååh så fine de er! Og det bedste er næsten prisen! I DK koster de vist 1000 eller mere, men jeg fik dem til …. (trommehvirvel) … $100 plus taxes, dvs. omkring $106! og de var ikke engang på tilbud – det koster de bare! Det er jo helt vildt. Det svarer til under 600 kr.! Kan se på dem dagen lang.

OG nu kan jeg slippe afsted med et helt sort outfit, tage disse skattebasser på, og VUPTI! Så ser det så fint og forårs-agtigt ud!

Jeg er forelsket. Det er så fine.

Nå, men det ville jeg lige dele med jer, lol

увидимся позже (på gensyn på russisk (ifølge Google Translate, en altid pålidelig kilde, lol))