Klokken er lige over 11, og jeg ligger stadig i sengen. Jeg bor pt hjemme hos min mor, og jeg flytter tilbage i lejligheden igen pr. 1. november, hvilket jeg glæder mig meget til – selvom det er skønt at blive forkælet her hos mutti. Har lige fået morgenmad på sengen – jeg har det sgu godt.
I dag er første dag som ikke-rekrut, og det er satme rart. I tog virkelig godt imod mit indlæg igår om at sige op – tak for det.
Siden jeg er kommet hjem har jeg haft et kæmpe dulle-behov, nok fordi jeg har været en del af en mandeverden de sidste 2 måneder. Jeg har i går været nede og tage sol, og så har jeg lavet fine negle.
Det er skønt at føle sig feminin igen – for faen hvor har jeg savnet det! I dag skal jeg have lidt mere sol, og så skal jeg ellers have flot tøj på, ordne hår og make-up. Juhuuu! Til hvilket formål ved jeg ikke endnu. Jeg har ingen planer i dag, da jeg skulle have været til åbent hus på kasernen da jeg stadig var der.
Så jeg har masser af tid i dag, og lige nu sidder jeg og kigger på skrifttyper til min næste tattoo, som er en jeg glæder mig meget til at få lavet:
en gång slockna alla stjärnor
men de lysa alltid utan skräck
Idéen fik jeg til en dansktime i skolen, hvor emnet var eksistentialisme. Vi læste forskellige digte af Edith Södergran, og min gruppe fik digtet “Triumf att finnas till”, som kan læses lige her. Det er simpelthen så smukt et digt. Jeg er normalt slet ikke til sådan noget digt-fis, og det fanger mig slet ikke. Men lige det her, det er sgu smukt. Det handler om, at det som titlen siger er en triumf af findes (altså at leve), og at man skal nyde hver dag. Der er så meg
et smukt i hver dag, og det gælder om at nyde det og sætte pris på det mens man har det. For vi skal alle sammen dø en dag, men det skal ikke forhindre os i at leve livet. Og linjerne overfor: “en gång slockna alla stjärnor men de lysa alltid utan skräck” er bare så sande og smukke. For gu faen om man skal gå og frygte døden og lade den tanke forhindre én i at gøre det man har lyst til! Man skal ikke lade sig kue af de udfordringer, som ligger et sted ude i fremtiden. Jeg synes det er så smukt, og jeg læser ofte både de 2 linjer og hele digtet. Det burde alle gøre.
Jeg vil gerne have det skrevet på venstre underarm. Samme placering som dette billede, jeg lige fandt på Tattoologist:
Så skal jeg jo have fundet den perfekte skrifttype, og dét er skisme svært – forslag modtages med kyshånd!