Vil lige meddele at jeg stadig er i live. Har dog ikke lige haft tid til at opdatere herinde.
Men der er sket store sager – har faktisk ‘skrevet historie’ – men det ved dem som følger med på facebook allerede. Og det skal jeg nok skrive om.

I morgen skal vi i felten og overnatte under en teltflage for første gang. Spændende! Skal nok skrive om det

Kys

Wooow, jeg har lige været inde på Google Analytics for at se hvor mange der egentlig læser mine små skriblerier. Troede det var min mor, far og måske en ensom kattedame et sted i Danmark, men siden jeg postede mit sidste indlæg for godt og vel 7 timer siden er i knap 100 mennesker, der har været inde og læse med. Se, den havde jeg ikke set komme!

Og så er det jo, at man bliver nysgerrig. Hvem faen er i derude? Feel free til at give jer til kende – så vidt jeg ved er det muligt at lave kommentarer til dethersens hejs

Thumbs up herfra

Halo halo

Så er det sørme så blevet lørdag igen, hvilket betyder at jeg er hjemme på weekend (woow, det lyder jo næsten som om jeg er kriminel og har fået udgangstilladelse, lol). Jeg faldt i søvn omkring kl 19 i går aftes, og vågnede i dag kl. 10, så det blev til 15 timers søvn – hold da magle. Jeg må have haft brug for det! Natten til fredag fik jeg dog også kun 2 timers søvn, hvilket alligevel er en time eller to mindre end normalt. Det skyldes, at jeg sammen med 3 af de andre dejlige damer fra min stue lige lagde vejen forbi konstablernes torsdagsfest. De er kun 1 pige, og resten er fyre, så vi var vist et sjældent syn. Der blev da også både hujet, klappet og piftet da vi kom ind, lol. Vi fik med det samme stukket el fadbamse i hånden med den besked, at alle med bryster drikker gratis. Ikke dårligt, ikke dårligt! Det var en super fed aften, og jeg fik snakket med en masse fede mennesker, som gav mig en masse gode tips og tricks (og som alle var dybt forargede over, at vi allerede står op lidt i 5 om morgenen, når vi først går til morgenmaden kl. 6.40. Jeg er enig – men det går jo ikke at jeg ligger og sover mens de andre gør stuen ren, vel?). Da klokken var halv et eller sådan noget lukkede festen, og vi gik udenfor. Omkring en halv time efter smutter jeg lige indenfor for at gå på toilettet, og da jeg kommer udenfor er damerne på mystisk vis forsvundet (har så senere fundet ud af, at de troede JEG var smuttet fra dem. Sikke en forvirring), men jeg vælger så at drikke lidt videre med nogle af dem der stadig var der, så jeg var hjemme kl halv 3 – og så op igen kl. kvart i 5 som sædvanlig. Det gode ved at vi aldrig får meget søvn er, at man kan gøre sådan noget som at tage til konstabelfest, komme i seng kl. lort, og stadig ikke være mere træt end man er normalt. Win!

Nå, men hele ugen er jo bestemt ikke gået med fest og farver – for det er sgu fucking hårdt at være i forsvaret! Dog er der mange små og store glæder, som bare gør, at det er det hele værd. Og torsdag skete det, jeg har glædet mig mest til lige siden jeg skrev kontrakt: skydebane! Aftenen før skulle der fra hver stue vælges én, som “har en tocifret IQ”. Jeg valgte mig selv (lol), så det betød at jeg torsdag skulle ud til skydebanen tidligere end resten af flokken, og så hjalp jeg – sammen med en fra hver af de andre stuer – med at sætte banen op og få styr på sagerne. Jeg blev også sammen med en af de andre ammonitionsansvarlig, hvilket betød at vi skulle holde regnskab med hvor meget ammo vi startede med at have, hvor meget vi havde udleveret samt hvor meget der var tilbage til sidst. Det hele skulle gerne gå op, og det gjorde det heldigvis også. Men på trods af mit lille ansvarsområde der, fik jeg selvfølgelig også lov til at skyde. Og fuck det var fedt!! Vi har brugt en del tid på at lære åndedrætsteknikker, skydestillinger og sådan noget, og det var monster fedt endelig at få lov til at prøve det af (for det er altså bare ikke helt lige så fedt at prøve det af med løst krudt, vel?). Der var en skærm ved hver person, hvor vi kunne se hvor vi havde ramt, og til sidst fik jeg også samlet alle mine skud, så det var bare pisse fedt. Jeg skød først 5 skud, så 4×5 (altså 5 patroner i 4 magasiner), og til sidst 5 skud igen. Jeg kan slet ikke vente til vi skal på skydebane næste gang!

Vi har også været på vores første SKYT-dag, hvilket er felt-dag. Her var vi ude i felten (surprise), hvor vi øvede førnævnte skydestillinger, vi øvede formationer etc, og det var også her vi første gang stiftede bekendtskab med sløring. Så vi var alle grønne og sorte i krydderen – det fik jeg desværre ikke noget billede af, da vi fik 2 minutter til at få det af igen efterfølgende – nå at hive mobillos frem og tage selfies var der desværre ikke lige tid til. Men at få skidteraset ud af håret var sgu ikke nemt – dette billede er fra da jeg har fjernet det fra ansigtet, men ikke havde vasker hår endnu. Bedøm selv om det klæder mig med det ellers moderne 2-farvede hår, haha

Ugen har også budt på introduktion til, at der findes talsmænd på kasernen. Hver deling (i mit tilfælde 49 mand) vælger en talsmand, som fungerer lidt ligesom en elevrådsformand. Jeg kendte godt til det allerede inden start, og det lød lige som noget for mig – jeg vil rigtig gerne have, at alle har det fedt på kasernen; både med lederne og ikke mindst med hinanden. Jeg er god til at tale for min sag, og så gælder det jo også om at gøre sig positivt bemærket overfor lederne, som jo er dem der skal give én en bedømmelse når vi er færdige. Og den bedømmelse er virkelig vigtig, hvis man vil læse videre. Så selvfølgelig stillede jeg op – det var vi 7 mand der gjorde. Vi fik info og meldte os onsdag aften, og fik af vide der skulle vælges fredag. Så jeg havde planlagt at tage rundt på stuerne torsdag aften for at holde en valgtale, jeg havde forberedt mens jeg var ammunitionsansvarlig (sad sådan set bare og stenede i nogle timer, for der var i perioder intet at lave), men torsdag efter skydebanen får vi så af vide, at vi nu skal ind og vælge. Så jeg nåede slet ikke at føre valgkampagne – øv! Nå, vi fik lige et par minutter til at sige et par ord inden, og så var det ellers til stemmeurnerne. Jeg kunne i princippet have stemt på mig selv – det gjorde jeg dog ikke, hvor fristende det end var. Lidt senere fik vi resultatet, og vinderen blev desværre ikke mig, men en af de andre, som både har været udsendt (hjemmeværnet) og har været talsmand før, så jeg havde det faktisk fint med, at det var ham der løb med sejren. Det er helt sikkert fortjent, og jeg er sikker på han kommer til at gøre et rigtig godt stykke arbejde. Men men men … jeg fik 2. flest stemmer, hvilket vil sige at jeg blev suppleant! Og det er jeg virkelig glad for, selvom det aldrig er lige så fedt at blive nummer 2 som det er at vinde. Jeg og vinderen skal vist på et 3-dages kursus næste uge, og det tror jeg bliver rigtig spændende. Så det er bare super!

Ellers er ugen gået med “normale” ting som dem jeg beskrev fra 1. uge i dette indlæg, så der er ikke så meget nyt på den front. Til gengæld har jeg slet ikke lige så ondt i knæene som jeg havde i første uge – og det er jeg virkelig, virkelig glad for, da jeg har været super nervøs for, at de skulle ødelægge det for mig og tvinge mig til at stoppe. Men de opfører sig sgu pænt – juhuuu!

På min stue går det også rigtig godt – jeg kan super godt lige de andre piger, og der er faktisk slet ikke nogle, jeg bare synes er pisse øv. Næste weekend igen har vi tænkt os at blive weekenden over, og så står den på bytur og tøssehygge. Det glæder jeg mig meget til, da vi ikke har haft så forfærdeligt meget tid til at snakke om personlige ting og lære hinanden at kende.

Alt i alt er jeg stadig super glad for at være der, og det bliver bedre og bedre for hver uge der går. Ja, det er skide hårdt somme tider, men det skal det jo også være. Og når man hører om andre kaserner, hvor de får fri allerede kl. 17.30 hver aften, hvor vi knokler til 21, og kaserner hvor de først står op kl halv 8 om morgenen, hvor vi står op kl. 4.45, så kan man da godt tænke at det er unfair det er os, der bare har det meget hårdere end alle andre. Men så kan man vende den om og tænke, at det er os der bliver de bedste soldater – det er os, der kommer ud på den anden side med størst viden, mest disciplin og den største dygtighed. Og så er det hele sgu helt ok.

Resten af dagen i dag (nu er klokken lige over 12) skal bruges på at vaske tøj, handle et nyt lager af müslibarer (hæ hæ hæ), og så ellers bare slappe af. I morgen tager jeg afsted til kasernen allerede ved 15-tiden, så jeg kan få styr på mine ting og få pudset støvler uden stress, og inden afgang smutter jeg lige forbi min kære mutti, som jeg ikke har set siden jeg startede.

Hold jer muntre

zezzz

Klokken er nu snart 15, og det vil sige at der ikke er mange timer til turen går tilbage til kasernen. Jeg har fået vasket tøj og barberet min baret, jeg har sorteret i mit tøj, og jeg har sorteret i mine toiletting.

Da jeg tog hjem fra kasernen var det med en proppet sportstaske samt en proppet taske fra forsvaret i ca. samme størrelse. Når jeg skal tilbage bliver det kun med tasken fra forsvaret. Så man må sige jeg har fået sorteret ud i hvad der er vigtigt at have med, og hvad der kan undværes. Især mine toiletting har fået en grov sortering:

Dette er mængden af medbragte toiletting første uge

Og her er mængden af toiletting der kommer med denne gang

Der er også indkøbt et mindre lager af müslibarer og kiks – for efter aftensmaden er der bar ikke noget at gøre, hvis du bliver sulten

Og nå ja, noget jeg helt har glemt at skrive! Det er selvfølgelig ikke tilladt at have smykker på – den var jeg helt med på fra starten, så da jeg blev bedt om at tage øreringe og ring af, kom det ikke som den store overraskelse. Men at det ikke er tilladt at have synlige tatoveringer, det kom sgu en kende bag på mig. Så da jeg fik besked på at tildække min tatovering på hånden, og ligeså den i nakken fra i dag og de næste 8 måneder, blev jeg nok en smule bleg i fjæset. For hvordan faen kan det lade sig gøre at have et plaster siddende på hånden uden det falder af efter 5 minutter? Det skulle imidlertid vise sig, at mig hjemmefra-bragte plaster er taberplaster, som ikke kan sidde fast nærmest selvom du står og trykker på det. Det jeg fik udleveret af en af sergenterne var en helt anden sag – og tro det eller ej, men når det plastres (ha ha) på hånden, bliver det sgu siddende! Det er straks en anden sag med den i nakken – for den tattoo viser sig i disse dage som et vaske-ægte problembarn, der stædig siger nej! og nægter at samarbejde. For selvom plastret nusses, aes og trykkes fast jævnligt (som i hvert kvarter. Mindst!), ja så vil det alt andet end at sidde fast. Røv-lort.

Men hjælpen var nær, for en af de søde piger fra min stue fortalte mig om noget, de kalder englehud ude i byen, som åbenbart skulle være ganske glimrende til sådanne problembørn som jeg er indehaver af. Så mig op på Jernhesten lørdag morgen – destination: apoteket. Jeg fik købt mig en pakke af det dersens englehud, som jeg selv nok bare vil kalde brun papirstape, men fred være med det – for det virker skisme. Det skal sidde i to lag for at dække, men det virker. Hurra for mig! Så er det problem løst (nå nej, der er ikke noget der hedder problemer. Der er noget der hedder opgaver der skal løses! eller sådan noget).

En anden ting der lige røg i svinget da jeg skrev sidste indlæg, og var en kende træt (læs: som jeg lidt havde glemt grundet hjerneaktivitet på niveau med en stueflue), er at jeg nu er uden min ellers så fine (ifølge mig selv, i hvert fald) tungepiercing. Ja, jeg blev bedt om at tage den ud, sgu! Øv, bøv, bussemand. Det er en kodylt mærkelig følelse i min mund lige nu, men jeg vænner mig vel til det.

Nå, nu vil jeg takke af. Jeg smider lige et billede op af mit skab som det ser ud, når jeg har fået lagt mit rene tøj på plads. See ya’

Det er nu lørdag, og jeg er hjemme på weekend. Jeg har på ingen måde haft tid til at opdatere herinde i løbet af ugen – den første uge har været ret crazy.

Jeg har oplevet hjernedødt mange ting, og jeg er helt overvældet af nye oplevelser – jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte. Måske med begyndelsen, lol

For nogle måneder siden fandt jeg på Facebook en gruppe, en af de andre værnepligtige havde oprettet for os, som skulle starte 5. aug. Herinde havde dem der kom langvejsfra aftalt at følges til kasernen søndag aften, og jeg hoppede med. På den måde kunne jeg lige møde de andre, og samtidig være sikker på at komme til tiden (jeg har et anstrengt forhold til DBS. Som en af sergenterne så smukt sagde en dag i denne uge: bare der falder lidt dug er det jo fanme nok til at DBS bliver forsinkede!). Så vi var vel en 10 stykker der fulgtes derind, og de andre var super cool. Vi tilbragte aftenen på KFUM soldaterhjem – også kaldet Kuffen, Profitjesus, etc. – som ligger tæt ved kasernen.

Mandag hed mødetiden kl. 12, dog skulle vi være ude fra stuerne kl. 8, så igen hyggede vi os på Kuffen. Kl. 12 blev vi budt velkommen, og blev så fordelt. Der er 3 delinger, og man bliver fordelt efter højde. I 1. deling er der kun fyre, og os piger er fordelt i 2. og 3. deling. Jeg er i 3. deling – også kendt som smølferne. Det er sgu første gang i mit liv jeg er blevet kaldt lav! – sammen med resten af pigerne fra min stue. Vi er på stuen 8 piger. Vi startede 9, men den sidste er stoppet.

Skulle jeg forklare alt jeg har lavet i løbet af ugen ville dette indlæg fylde mere end hvad jeg har overskud til at skrive lige nu, men vi har både været til lektioner i førstehjælp, våbenvedligeholdelse, våbensamling- og adskillelse, fejlfinding og udbedrelse mht. våben, radio, strygning af skorte (ja, det tager 30-45 at stryge én skjorte korrekt!), basisteori og sikkert flere, jeg ikke i skrivende stund kan huske. Derudover har vi lært en masse om hvordan vores uniform skal sidde, hvordan man samler sit basis (en bælte, hvor der er påsat feltspade, dolk, magasintasker osv.), hvordan baretten skal sidde (og det er altså svært. Fucking svært! Eksempelvis tager man den på i bad, barberer den i vildskab med en skraber, hiver i den, ruller den sammen mens den er våd og lægger den under madressen etc.). Det der fylder mest er eksercits, altså de øvelser der omhandler march, at stå ret og rør osv., hvilket vi bruger mange timer på dagligt.

Der er stueeftersyn kl. 7.10, og her skal alt bare spille 100 %. Dvs., at vi sætter vækkeur til kl. 4.40, og så er det op i bad (2 bade til 8 piger, og tro det eller ej, men det er nok – det går pæææænt stærkt!), og så skal der ellers rengøres! Morgenmaden skal også spises inden stueeftersynet, og så skal man i øvrigt også lige huske at gå på toilettet inden det begynder at blive rengjort – ellers må du pænt vente til din frokostpause kl. ca. 12. Jeg var inden start ret skeptisk omkring det at bruge SÅ lang tid på rengøring – der kan vel for fanden ikke nå at blive særlig beskidt på ET DØGN? Men jo, det tager så lang tid – vi er tidspressede hver morgen!

Vi bliver trådt af ved en 21-tiden om aftenen, og herefter er der 1000 ting der skal ordnes. Aftenerne her første uge har især været brugt til at lægge skab op. Vi på min stue brugte 4 timer på at lægge vores tøj i skabet på præcis samme måde, men da vores bunker åbenbart var et par cm. for smalle, måtte vi igen næste aften igen bruge 4 timer på at lægge det hele om. Derudover er der støvler som skal pudses, og det tager også tid. Skal man have vasker hår er det også en god idé at gøre om aftenen, da det sparer tid morgenen efter. Det vil altså sige, at vi som regel kommer i seng omkring kl. 2, så det er ikke meget søvn vi får. Jeg har vel sovet omkring 8 timer sammenlagt de sidste 3 nætter. Der er altså ingen fritid overhovedet. Men alt sliddet har også givet pote, for mit skab blev skide flot. Faktisk skulle alle de andre ind og se mit skab, og jeg var lige rundt og fortælle de andre hvordan jeg har gjort (fold et stykke papir, så det har den præcise ønskede bredde minus 6 mm, fold herefter efter den et nyt stykke papir. Skjorten foldes rundt om dette, og papiret skal også ved kanten foldes lidt med. Så spiller det 100!). Jeg havde rettet det til torsdag aften, men det nåede ikke at blive kontrolleret fredag morgen. ØV! Dette billede er FØR det blev rigtig godt:

Tonen i Livgarden er ret speciel. Nogle vil kalde den meget hård, men jeg har det faktisk helt fint med det. Jeg synes jo bare det er morsomt, når en af fyrene spørger hvordan han kan træne højre arm så den bedre kal holde geværet, og han får at vide at han kan gå hjem og spille noget mere pik. Jeg synes det er morsomt, at man ikke tjekker ting, man kontrollerer – for Tjekker er nogle man knepper eller skyder. Jeg ved jo godt jeg har mandehumor, og det er da bestemt en fordel i den mandeverden jeg er blevet en del af. Apropos, så er fyrene super nice, og jeg glæder mig rigtig meget til at lære dem bedre at kende. Dem i min gruppe er dem jeg har talt mest med, og de er virkelig sjove og åbne. Det skal nok blive godt!

Alt i alt er jeg rigtig glad for at være en den af Den Kongelige Livgarde. Ja, det er fucking hårdt. Ja, der er morgenener hvor jeg tænker, at jeg fandme ikke gider mere, og at jeg bare vil hjem i min seng under min fantastiske Kronborg dobbeltdyne og spise chips og se South Park. Men jeg giver ikke op. Jeg gennemfører det her, jeg giver alt jeg har, jeg koncentrerer mig, og jeg må sgu sige at jeg faktisk har okay styr på det. Og der er så meget at se frem til. På torsdag skal vi på skydebane! Jeg glæder mig simpelthen så meget! Og det bliver jo ikke ved med at være som det er nu. For nu er alting helt nyt, og man fatter sommetider brik. Men vi vil blive trådt af tidligere, og vi vil få mere styr på sagerne. Lige nu handler det bare om at holde hovedet højt og tro på sig selv. Og det gør jeg så!

Dette indlæg er ret overfladisk og ikke særlig uddybende – der er så mange ting, jeg bare ikke kan overskue at skrive ned – men på trods af at jeg siden jeg kom hjem i går aftes har sovet omkring 20 timer, er jeg stadig kodylt kvæstet, og jeg er helt færdig i mit hoved, som har utrolig svært ved at tænke selv lige nu. Det skal nok blive mere spændende når jeg har lidt mere fritid (og sover mere end 2,5 time pr. nat), det lover jeg – skal da i hvert fald gøre et ærligt forsøg.

Det skal også lige siges, at på trods af at jeg forsøger at skrive så uddybende og ærligt som muligt, er der nogle ting jeg desværre ikke kan dele med jer. Eksempelvis hvordan kasernen er indrettet mht. våbenplacering eksempelvis. Og så skal jeg også passe på med at skrive noget, som en eller anden journalist fuldstændig omskriver eller digter videre på, for så er det min røv der bliver ristet.

Nå, men nu vil jeg smutte hen og hente mit vasketøj, og så vil jeg gå i bad – med baretten på, selvfølgelig!