2. uge overstået

Halo halo

Så er det sørme så blevet lørdag igen, hvilket betyder at jeg er hjemme på weekend (woow, det lyder jo næsten som om jeg er kriminel og har fået udgangstilladelse, lol). Jeg faldt i søvn omkring kl 19 i går aftes, og vågnede i dag kl. 10, så det blev til 15 timers søvn – hold da magle. Jeg må have haft brug for det! Natten til fredag fik jeg dog også kun 2 timers søvn, hvilket alligevel er en time eller to mindre end normalt. Det skyldes, at jeg sammen med 3 af de andre dejlige damer fra min stue lige lagde vejen forbi konstablernes torsdagsfest. De er kun 1 pige, og resten er fyre, så vi var vist et sjældent syn. Der blev da også både hujet, klappet og piftet da vi kom ind, lol. Vi fik med det samme stukket el fadbamse i hånden med den besked, at alle med bryster drikker gratis. Ikke dårligt, ikke dårligt! Det var en super fed aften, og jeg fik snakket med en masse fede mennesker, som gav mig en masse gode tips og tricks (og som alle var dybt forargede over, at vi allerede står op lidt i 5 om morgenen, når vi først går til morgenmaden kl. 6.40. Jeg er enig – men det går jo ikke at jeg ligger og sover mens de andre gør stuen ren, vel?). Da klokken var halv et eller sådan noget lukkede festen, og vi gik udenfor. Omkring en halv time efter smutter jeg lige indenfor for at gå på toilettet, og da jeg kommer udenfor er damerne på mystisk vis forsvundet (har så senere fundet ud af, at de troede JEG var smuttet fra dem. Sikke en forvirring), men jeg vælger så at drikke lidt videre med nogle af dem der stadig var der, så jeg var hjemme kl halv 3 – og så op igen kl. kvart i 5 som sædvanlig. Det gode ved at vi aldrig får meget søvn er, at man kan gøre sådan noget som at tage til konstabelfest, komme i seng kl. lort, og stadig ikke være mere træt end man er normalt. Win!

Nå, men hele ugen er jo bestemt ikke gået med fest og farver – for det er sgu fucking hårdt at være i forsvaret! Dog er der mange små og store glæder, som bare gør, at det er det hele værd. Og torsdag skete det, jeg har glædet mig mest til lige siden jeg skrev kontrakt: skydebane! Aftenen før skulle der fra hver stue vælges én, som “har en tocifret IQ”. Jeg valgte mig selv (lol), så det betød at jeg torsdag skulle ud til skydebanen tidligere end resten af flokken, og så hjalp jeg – sammen med en fra hver af de andre stuer – med at sætte banen op og få styr på sagerne. Jeg blev også sammen med en af de andre ammonitionsansvarlig, hvilket betød at vi skulle holde regnskab med hvor meget ammo vi startede med at have, hvor meget vi havde udleveret samt hvor meget der var tilbage til sidst. Det hele skulle gerne gå op, og det gjorde det heldigvis også. Men på trods af mit lille ansvarsområde der, fik jeg selvfølgelig også lov til at skyde. Og fuck det var fedt!! Vi har brugt en del tid på at lære åndedrætsteknikker, skydestillinger og sådan noget, og det var monster fedt endelig at få lov til at prøve det af (for det er altså bare ikke helt lige så fedt at prøve det af med løst krudt, vel?). Der var en skærm ved hver person, hvor vi kunne se hvor vi havde ramt, og til sidst fik jeg også samlet alle mine skud, så det var bare pisse fedt. Jeg skød først 5 skud, så 4×5 (altså 5 patroner i 4 magasiner), og til sidst 5 skud igen. Jeg kan slet ikke vente til vi skal på skydebane næste gang!

Vi har også været på vores første SKYT-dag, hvilket er felt-dag. Her var vi ude i felten (surprise), hvor vi øvede førnævnte skydestillinger, vi øvede formationer etc, og det var også her vi første gang stiftede bekendtskab med sløring. Så vi var alle grønne og sorte i krydderen – det fik jeg desværre ikke noget billede af, da vi fik 2 minutter til at få det af igen efterfølgende – nå at hive mobillos frem og tage selfies var der desværre ikke lige tid til. Men at få skidteraset ud af håret var sgu ikke nemt – dette billede er fra da jeg har fjernet det fra ansigtet, men ikke havde vasker hår endnu. Bedøm selv om det klæder mig med det ellers moderne 2-farvede hår, haha

Ugen har også budt på introduktion til, at der findes talsmænd på kasernen. Hver deling (i mit tilfælde 49 mand) vælger en talsmand, som fungerer lidt ligesom en elevrådsformand. Jeg kendte godt til det allerede inden start, og det lød lige som noget for mig – jeg vil rigtig gerne have, at alle har det fedt på kasernen; både med lederne og ikke mindst med hinanden. Jeg er god til at tale for min sag, og så gælder det jo også om at gøre sig positivt bemærket overfor lederne, som jo er dem der skal give én en bedømmelse når vi er færdige. Og den bedømmelse er virkelig vigtig, hvis man vil læse videre. Så selvfølgelig stillede jeg op – det var vi 7 mand der gjorde. Vi fik info og meldte os onsdag aften, og fik af vide der skulle vælges fredag. Så jeg havde planlagt at tage rundt på stuerne torsdag aften for at holde en valgtale, jeg havde forberedt mens jeg var ammunitionsansvarlig (sad sådan set bare og stenede i nogle timer, for der var i perioder intet at lave), men torsdag efter skydebanen får vi så af vide, at vi nu skal ind og vælge. Så jeg nåede slet ikke at føre valgkampagne – øv! Nå, vi fik lige et par minutter til at sige et par ord inden, og så var det ellers til stemmeurnerne. Jeg kunne i princippet have stemt på mig selv – det gjorde jeg dog ikke, hvor fristende det end var. Lidt senere fik vi resultatet, og vinderen blev desværre ikke mig, men en af de andre, som både har været udsendt (hjemmeværnet) og har været talsmand før, så jeg havde det faktisk fint med, at det var ham der løb med sejren. Det er helt sikkert fortjent, og jeg er sikker på han kommer til at gøre et rigtig godt stykke arbejde. Men men men … jeg fik 2. flest stemmer, hvilket vil sige at jeg blev suppleant! Og det er jeg virkelig glad for, selvom det aldrig er lige så fedt at blive nummer 2 som det er at vinde. Jeg og vinderen skal vist på et 3-dages kursus næste uge, og det tror jeg bliver rigtig spændende. Så det er bare super!

Ellers er ugen gået med “normale” ting som dem jeg beskrev fra 1. uge i dette indlæg, så der er ikke så meget nyt på den front. Til gengæld har jeg slet ikke lige så ondt i knæene som jeg havde i første uge – og det er jeg virkelig, virkelig glad for, da jeg har været super nervøs for, at de skulle ødelægge det for mig og tvinge mig til at stoppe. Men de opfører sig sgu pænt – juhuuu!

På min stue går det også rigtig godt – jeg kan super godt lige de andre piger, og der er faktisk slet ikke nogle, jeg bare synes er pisse øv. Næste weekend igen har vi tænkt os at blive weekenden over, og så står den på bytur og tøssehygge. Det glæder jeg mig meget til, da vi ikke har haft så forfærdeligt meget tid til at snakke om personlige ting og lære hinanden at kende.

Alt i alt er jeg stadig super glad for at være der, og det bliver bedre og bedre for hver uge der går. Ja, det er skide hårdt somme tider, men det skal det jo også være. Og når man hører om andre kaserner, hvor de får fri allerede kl. 17.30 hver aften, hvor vi knokler til 21, og kaserner hvor de først står op kl halv 8 om morgenen, hvor vi står op kl. 4.45, så kan man da godt tænke at det er unfair det er os, der bare har det meget hårdere end alle andre. Men så kan man vende den om og tænke, at det er os der bliver de bedste soldater – det er os, der kommer ud på den anden side med størst viden, mest disciplin og den største dygtighed. Og så er det hele sgu helt ok.

Resten af dagen i dag (nu er klokken lige over 12) skal bruges på at vaske tøj, handle et nyt lager af müslibarer (hæ hæ hæ), og så ellers bare slappe af. I morgen tager jeg afsted til kasernen allerede ved 15-tiden, så jeg kan få styr på mine ting og få pudset støvler uden stress, og inden afgang smutter jeg lige forbi min kære mutti, som jeg ikke har set siden jeg startede.

Hold jer muntre

zezzz