Afsted til hest igen

Klokken er nu snart 15, og det vil sige at der ikke er mange timer til turen går tilbage til kasernen. Jeg har fået vasket tøj og barberet min baret, jeg har sorteret i mit tøj, og jeg har sorteret i mine toiletting.

Da jeg tog hjem fra kasernen var det med en proppet sportstaske samt en proppet taske fra forsvaret i ca. samme størrelse. Når jeg skal tilbage bliver det kun med tasken fra forsvaret. Så man må sige jeg har fået sorteret ud i hvad der er vigtigt at have med, og hvad der kan undværes. Især mine toiletting har fået en grov sortering:

 

 

Og nå ja, noget jeg helt har glemt at skrive! Det er selvfølgelig ikke tilladt at have smykker på – den var jeg helt med på fra starten, så da jeg blev bedt om at tage øreringe og ring af, kom det ikke som den store overraskelse. Men at det ikke er tilladt at have synlige tatoveringer, det kom sgu en kende bag på mig. Så da jeg fik besked på at tildække min tatovering på hånden, og ligeså den i nakken fra i dag og de næste 8 måneder, blev jeg nok en smule bleg i fjæset. For hvordan faen kan det lade sig gøre at have et plaster siddende på hånden uden det falder af efter 5 minutter? Det skulle imidlertid vise sig, at mig hjemmefra-bragte plaster er taberplaster, som ikke kan sidde fast nærmest selvom du står og trykker på det. Det jeg fik udleveret af en af sergenterne var en helt anden sag – og tro det eller ej, men når det plastres (ha ha) på hånden, bliver det sgu siddende! Det er straks en anden sag med den i nakken – for den tattoo viser sig i disse dage som et vaske-ægte problembarn, der stædig siger nej! og nægter at samarbejde. For selvom plastret nusses, aes og trykkes fast jævnligt (som i hvert kvarter. Mindst!), ja så vil det alt andet end at sidde fast. Røv-lort.

Men hjælpen var nær, for en af de søde piger fra min stue fortalte mig om noget, de kalder englehud ude i byen, som åbenbart skulle være ganske glimrende til sådanne problembørn som jeg er indehaver af. Så mig op på Jernhesten lørdag morgen – destination: apoteket. Jeg fik købt mig en pakke af det dersens englehud, som jeg selv nok bare vil kalde brun papirstape, men fred være med det – for det virker skisme. Det skal sidde i to lag for at dække, men det virker. Hurra for mig! Så er det problem løst (nå nej, der er ikke noget der hedder problemer. Der er noget der hedder opgaver der skal løses! eller sådan noget).

En anden ting der lige røg i svinget da jeg skrev sidste indlæg, og var en kende træt (læs: som jeg lidt havde glemt grundet hjerneaktivitet på niveau med en stueflue), er at jeg nu er uden min ellers så fine (ifølge mig selv, i hvert fald) tungepiercing. Ja, jeg blev bedt om at tage den ud, sgu! Øv, bøv, bussemand. Det er en kodylt mærkelig følelse i min mund lige nu, men jeg vænner mig vel til det.

Nå, nu vil jeg takke af. Jeg smider lige et billede op af mit skab som det ser ud, når jeg har fået lagt mit rene tøj på plads. See ya’