Vablede fødder og dameskæg

Hallowdy

Så er det endnu engang blevet weekend, og jeg må heller opdatere lidt herinde, selvom jeg ærligt godt kunne komme på en ting eller to, jeg har mere lyst til. For eksempel at sove… og at sove… og at sove lidt mere. Men altså

I denne uge har den blandt andet stået på march. Ah, det lyder da stille og roligt, tænker man måske. og ja, det kan det da sikkert også være. Det var bare ikke lige tilfældet. For denne march var på 12 kilometer, og foregik en del af tiden i løb. Nåh, jamen det er vel også lige til at overskue, sådan en rask gåtur? Jaaeh. Tilsæt så lige fuld oppakning. Tilsæt militæruniform med tilhørende kampstøvler 2 numre for store. Tilsæt så en gavmild håndfuld vabler, og krydr med en råbende oversergent i umenneskelig god form. Server efter flere timers exercit. velbekomme.

Men … vi gjorde det fandeme! Vi gennemførte skidteraset, og det var fanme den fedeste følelse. De første 5 km var virkelig hårde, men nogle af vores fantastiske fyre hankede op i os damer, og sammen kom vi igennem. Jeg blev endda tilbudt at smide geværet – det skulle de nok bære for mig. Jeg ville dog selv, men det var godt nok sødt gjort. Da det var aller hårdest blev jeg taget i hånden og trukket i den rigtig retning med opmuntrende kommentarer og “kom så Frederiksen, du kan godt!”. Efter de første ca 5 km skete der et eller andet med mig – selvom det helt klart stadig var hårdt, gik det hele bare lidt nemmere derfra. Jeg tror det skete da jeg stoppede med at have ondt af mig selv, lagde tanken om at ligge mig ned i vejkanten og nægte at gå videre fra mig, og begyndte at sige til mig selv at det bare er smerte, og at smerten ikke ville vare evigt. Og det virkede. Og vi gennemførte det. YES!

Torsdag stod den på min yndlingsdiciplin af dem alle – skydebane. Vi skød 5 skud 2 gange, og så gjaldt det ellers den kontrolskydning, det er et krav man skal bestå for at få lov til at gå vagt. Det skal siges, at består man den ikke i første forsøg (og det var der mange der ikke gjorde), får man en chance mere indtil den er der. Jeg bestod heldigvis, og endda i første forsøg. Succes! Efterfølgende fik vi lige lov til at skyde 28 skud hver, lidt for sjov. Det var fedt! Jeg elsker bare at skyde. Da vi blev hurtigt færdige fik sergenterne den “gode” idé, at vi skulle gå en lidt anden vej hjem – nemlig gennem terræn. Og jeg skal lige hilse og sige, at det var mudret. Vi travede gennem den ene mudderpøl efter den anden. Og på et tudspunkt kommer vi til en kæmpe en af slagsen, hvor vi alle blev beordret at gøre holdt, tage vores rygsække af og ligge dem til højre ret. Og så var det ellers alle mand igennem! Ned i pølen, hvor der var mudder til knæene, og så 5 burpees. Til dem der ikke kende den øvelse går den ud på, at man smider sig ned på maven og springer op igen med hændene over hovedet. Derefter skulle vi kravle ca 10 m i lav kravl gennem noget mudder. Vi var selvsagt kodylt mudrede bagefter – men det var fedt! Da vi kom tilbage til kasernen blev vi linet op på en række og så ellers spulet igennem. Tror sergenten havde en fest over at stå og spule os, haha 😀

Men det efterlod os med stadig meget beskidt tøj. Så en af de andre damer fra stuen og jeg tog en taxa til min lejlighed i nordvest, hvor vi brugte 3 timer på at vaske vores eget og 3 af de andres tøj. Så i en taxa tilbage. pris: 950 kr. Sådan er det jo bare.

En anden morgen – tror det var tirsdag – stod vi alle sammen ganske fredeligt til stueeftersyn, da sergenten stopper op foran mig (jeg er den første når man kommer ind), og stirrer længe på mig. Så skriver mit navn i sin lille bog sammen med noget andet. Jeg bliver sgu en kende nervøs, og kan ikke se hvad det er han skriver under mit navn. Så spørger han mig om det er korrekt jeg er landstalsmand, hvor jeg så svarer at nej, det er jeg ikke længere. Han spørger så om det ikke er korrekt, at jeg har været på kursus, hvortil jeg så svarer, at jo det har jeg. Så har jeg vel lært om personlig soignering? Jo joooh, det har jeg da måtte jeg svare, mens jeg i vild panik gennemtænkte alle mulige scenarier: Har jeg børstet tænder? Lugter jeg? Har jeg ikke taget deo på? For jeg har da været i bad! Er min skjorte ikke ren? Har jeg meget ørevoks? Men så fortæller sergenten, at jeg vel er klar over at fyrene hver morgen barberer sig? Jo joooh, det er jeg da klar over. Måske fordi vi alle sammen stod i planken mens 3 af fyrene var inde og barbere sig igen fordi det ikke var godt nok en af de andre dage, men det er så en anden sag. Så kom sergenten her endelig frem til, at jeg altså havde til mandag til at fjerne mit skæg (læs: stort set usynlige dun på overlæben, som alle mennesker i verden er i besiddelse af). Og var det ikke godt nok mandag, kunne jeg få lov at barbere det væk med en skraber. Og det gælder alle på stuen. Så vi har sørme alle sammen vokset overlæber. LOL. Det er så fjollet. Men sådan er det altså.

Ellers er der ikke sket det helt store – det har været en meget chill uge. Her i går havde vi idrætsdag, og det var faktisk rigtig sjovt. Det var på tværs af kompagnier – vi var inddelt i vagthold, hvilket vil sige at eks. 3. deling fra 1. kompagni og 3. deling fra 2. kompagni var på hold sammen. Det er os der kommer til at være 3. vagthold i vagtkompagniet, og det var super fedt lige at få talt med dem nede fra 1. kompagni, man ikke kender i forvejen. og de er jo skide søde alle sammen, så det kunne ikke være bedre!

jeg glæder mig simpelthen SÅ meget til vi rykker til Gothersgade, det kan slet ikke beskrives. Jeg har været meget nervøs for om jeg kan gennemføre den grønne tjeneste, fordi det er så hårdt fysisk til tider. Det er egentlig kun på sådan noget som 10-kms-march samt på feltture det er rigtig hårdt, og det er jo ikke så ofte vi skal det, men det er dér jeg seriøst overvejer, om jeg har det der skal til. Men vi er halvvejs gennem den grønne tjeneste allerede (!!!), og jeg skal bare gennemføre! At sige op er simpelthen bare ikke en mulighed – heller ikke selvom man får lidt knubs en gang i mellem. Dette billede er taget nogle dage efter vi var på forhindringsbane første gang: