At starte helt forfra er ikke altid nemt

Nå, jeg tænker det er på tide at opdatere herinde, nu hvor jeg har været hos den nye host familie i 3 dage.
Som i ved hvis i har læst dette indlæg var det en super hård afsked i fredags med min gamle host family, meget hårdere end jeg lige troede. Men jeg var blevet så glad for dem, og jeg savner dem faktisk en hel del og tænker på dem hver dag. Jeg boede i weekenden hos min LCC, som mandag eftermiddag kørte mig til lufthavnen. Det er faktisk første gang jeg rejser alene, kom jeg i tanke om, da jeg sad og ventede på den første flyver. Jeg skulle mellemlande, og rejsen tog nok omkring 7 timer fra jeg ankom til lufthavnen i DC og til jeg ankom til Denver lufthavn. Det blev en dyr omgang – der var ikke bagage inkluderet i flybilletten (nærigt!), så jeg måtte betale $25 for den første og $35 for den anden. Derudover var der en masse overvægt i den ene kuffert, så der måtte jeg betale yderligere $100. Så jeg er godt nok glad for, at jeg har sparet lidt penge sammen mens jeg har været herovre!

Jeg blev hentet i lufthavnen af min host mom samt pigen jeg skal passe, som er 3,5. Det startede rigtig godt – moren er nem at snakke med, virker super laid back og ret sjov. Pigen virker også sød og nem, hvilket moren også siger hun er.

Værelset jeg bor på er super lækkert. Det er ovenpå garagen, så det er ikke en del af huset, men ligger i den anden ende af haven. Her er sofa, TV, stor seng, super flot badeværelse og et tekøkken, altså hvor der er håndvask og køleskab, samt en kaffemaskine og en lille ovn (sådan en der ligner en mikro-ovn), men ikke komfur. Så der kan jeg ikke klage.

Første aften gik også super godt. Vi var ude og spise lækker mad, og jeg så lidt af Boulder, som faktisk er super, super hyggeligt. Her er virkelig mange unge mennesker, fordi der ligger et universitet lige ved siden af, og selvom Boulder centrum virkelig ikke er særlig stort, så er det ret fint. Det minder om strøget – bare mindre. Og med andre butikker, selvfølgelig. Men jeg har da set nogle butikker jeg kender. På første dag fik jeg også pakket alle mine ting ud.

Anden dag var også fin. Jeg sov til kl. 8-9 stykker – haven er ved at blive ordnet så der er en hel masse larm, og jeg kunne derfor ikke sove mere. Så jeg besluttede mig for at hoppe i træningstøjet og gå/løbe mig en god lang tur. Jeg var ude i knap en times tid, og det er jo altså bare så smukt her! Jeg kan godt mærke jeg er i dårlig form (eller nej, det er selvfølgelig the altitude, altså fordi jeg er højt oppe, lol!). Men jeg er lidt øm i benene i dag, så lidt må jeg have fået ud af det. Overvejer faktisk at tage mig en tur her til aften også, når jeg er færdig med at skrive.
Nå men i går kl. halv 3 tror jeg det var, kom moren hjem med datteren, og tog så tilbage på arbejde. Så jeg passede hende – det var dog super nemt, da hun efter hun havde spist lidt mad og leget lidt tog en lur indtil moren kom hjem. Imens så jeg bare Netflix på deres lækre TV, så det var jo ikke dårligt.
Imens hun sov drak moren og jeg en øl sammen i haven, mens vi snakkede. Så det var super, og det er fedt hun er cool med at jeg drikker mig en øl. Men hun er også fra Canada, hvor det er mere som Europa end som i USA.
Om aftenen spise vi aftensmad, og så så jeg Netflix i en times tid, hvorefter jeg gik ‘hjem til mig selv’.

I dag er det så 3. dag, og ja i dag har været hård synes jeg. Moren er meget direkte, og det vidste jeg også godt. Jeg skal bare huske på ikke at tage det personligt når hun siger noget til mig, men at hun er chef i et firma og er vant til at være nødt til at være direkte og kontant.
I dag var vi ude og køre, da hun skulle “godkende” min kørsel før jeg må køre med hendes datter, hvilket jeg fuldt ud forstår. Jeg blev godkendt, så jeg skulle køre pigen til den camp hun er i lige nu, og hente hende igen. Jeg har så åbenbart fået en SMS fra moren da jeg kom hjem med pigen, men jeg har ikke hørt den eller hørt da hun ringede, hvorfor ved jeg ikke. Telefonen var ikke på lydløs eller noget. Så da jeg sidder sammen med pigen og giver hende mad kommer moren pludselig stormende ind og siger “vi to skal tale sammen! Ind i stuen! NU!” Jeg blev vildt forskrækket og tænkte hvad jeg dog kunne have gjort. Hun siger så at hun er rasende fordi jeg ikke skrev hende en SMS da jeg var kommet hjem med pigen (vi har misforstået hinanden, da jeg troede jeg skulle skrive en SMS efter jeg havde kørt hende til campen, hvilket jeg også gjorde), og at fordi jeg ikke tog telefonen havde hun været nødt til at aflyse et møde og tage hjem. Derudover havde hun fundet bilen parkeret ulovligt. Det viser sig at man åbenbart ikke må parkere mod trafikkens retning herovre, og det vidste jeg altså ikke. Så den skulle rykkes – “med det samme!”. Moren arbejdede hjemmefra resten af dagen, og derfor kunne jeg ikke lege med pigen nede i stuen, kun på hendes værelse. Men hun ville jo bare gerne have sin mor, så det var vildt svært at få hende ovenpå og hun blev ved med at løbe hen til hende. Jeg fik hende endelig til at gå med ovenpå og fik hende i nattøjet så hun kunne tage en lur, men inden hun skulle sove ville hun give sin mor et kram, og det skulle hun selvfølgelig have lov til. Men da hun kom ned sagde moren, at nu var det altså for sent til en lur. Så da jeg så stadig ikke kunne få hende til at lege ovenpå efterfølgende sagde moren, at vi kunne se Pocahontas, så det gjorde vi så. En time efter siger moren, at nu skal jeg give pigen tøj på fordi de skal ud og handle. Men det vil hun ikke, så hun løber rundt i køkkenet og jeg prøver at gøre mit bedste for at få hende til at komme med ovenpå så hun kan få tøj på. Så siger moren: “Tag hende nu op og bær hende ovenpå! Ellers kan det her jo blive ved for evigt!”. Ovenpå vil hun ikke have tøj på og bliver ved med at løbe rundt og vil slet slet ikke samarbejde. Moren råber så fra nedenunder, at nu skal det altså være nu, for hun har travlt! Men jeg prøvede jo så godt jeg kunne.
Hun havde fået et lille sår på benet i dag, og jeg havde et lyserødt hjerte-plaster i tasken, gav jeg hende det på. Men det skulle jeg ikke have gjort, for når det er så lille et sår skal hun ikke have plaster på.

Det er også bare rigtig svært at falde til fordi det hele er helt omvendt af hvad jeg er vant til fra DC. Jeg er vant til 3 store drenge, her er der én lille pige. Jeg er vant til 2 små nuttede hunde, her er der 4 timelig store, vilde nogle. Jeg er vant til massere af mennesker og massere danske au pairs, her er der 2. Jeg er vant til storby og massere af larm, butikker, trafik, mennesker – her er der smuk natur og ikke meget by. Jeg er vant til to hostparents, her er der kun en. Det er bare så svært at falde til. Men forhåbentlig skal jeg bare give det tid.

Jeg savner også bare min gamle host familie rigtig meget, meget mere end jeg troede. Lige nu ville jeg ønske jeg var blevet, og hvor er det øv at jeg har det sådan! Men nu hvor jeg har fået alt det der skete på afstand, så tænker jeg bare at jeg overreagerede og at det faktisk slet ikke var slemt! øv.

En anden ting er, at jeg for første gang siden jeg er ankommet har hjemve. Det er altså ikke sket før! Jeg savner bare Danmark så forfærdeligt meget. Jeg savner mine forældre, jeg savner mine venner, jeg savner mit værelse helt forfærdeligt. Det jeg nok savner mest er det med at være i trygge rammer. Og der har været så meget modgang eller svære ting herovre – alt det med den første familie, at jeg var i rematch, og især at jeg nu skal starte helt forfra. Jeg skal lære en ny familie at kende, et nyt område, nye regler, nye mennesker. Det er sgu svært altså!

Jeg synes godt nok bloggen har været præget at en hel del negativitet og øv-fjæs fra min side her den sidste tid, især dette indlæg. Jeg håber det ændrer sig snart – helst meget snart!