COLORADO, HERE I COME!

Jeg har fundet en familie! Jeg skal ikke hjem endnu, eventyret fortsætter! Juhuuu!

Det er faktisk nogle dage siden, men der er sket så meget, så det er først nu overskuddet til at skrive lidt igen er her. Især ovenpå det meget personlige indlæg, jeg skrev for nogle dage siden.

Men nu er jeg stærkt tilbage med en opdatering:

Jeg var jo matchet med en familie i knap en uge, som det var meningen jeg skulle flytte ind hos. Alt det kan du læse i dette indlæg.
Men da hun muligvis skulle flytte til en sted hvor den nærmeste LCC var 40 min. væk, ville bureauet ikke lade os matche. Det er en helt anden historie, som er beskrevet i det andet indlæg.

Nå, men så om torsdagen blev jeg matchet med en ny familie: en single-mom med en datter på 3,5. De bor i Boulder, Colorado. Ved første læsning af deres ansøgning var jeg ikke videre begejstret, men så blev jeg ringet op af hendes LCC, som fortæller lidt om familien og området. Jeg troede Colorado var et ret øde sted med marker, uden shoppingmuligheder, barer og caféer. Men det er faktisk et rimelig cool og ikke mindst meget smukt område! Denne familie bor downtown, så det er 10 mins gang fra butikker. Jeg tjekkede det ud på Google Earth, og jeg så en Macy’s og en Voctoria’s Secret, så helt galt kan det ikke være, haha!
Så jeg talte i telefon med moren lidt senere på dagen, og hun lyder super cool! Og hendes datter lyder som den sødeste lille mussigøj. Vi talte kun i ca. 20 min., da hun skulle hente datteren fra skole. Men vi talte igen om aftenen, og ja så besluttede vi at matche! Så jeg skal sgu til Colorado!

Lige nu bor jeg hjemme hos min LCC, fordi min gamle host families nye au pair ankommer i dag. Men på mandag flyver jeg til Colorado! Vildt, ikke?
Der er 3 eller 4 danskere i min kommende au pair gruppe, og det er en del – i den jeg er i nu er der kun én anden end mig! Så det er jeg sikker på nok skal blive rigtig godt!

Så i går var det tid til at sige farvel til min familie her i Arlington. Det var skide pisse hårdt. Jeg havde ikke troet det ville være så hårdt, men det var det. Se sidste 2 uger har været de bedste siden jeg kom. Vi har virkelig hygget os og haft det rigtig godt og sjovt, og endelig er de begyndt at lære min ‘sande’ personlighed at hende, fordi jeg har åbnet meget op idet jeg har haft det godt. Jeg har jo aldrig rigtigt kunnet gennemskue moren eller hendes mening om mig, så derfor betød det bare rigtig meget, at hun sagde en masse rigtig pæne ting til mig da vi sagde farvel. Bla., at jeg var en virkelig sød og meget kvik pige, at jeg var utrolig moden af min alder og at jeg helt sikkert nok skulle blive til noget her i livet. Det lyder måske ikke af meget for jer, men det var det. Især fordi vi begge to tudede og ja, det var bare ikke sjovt. Hun sagde også at jeg måtte love at holde kontakten, og at jeg til hver en tid er velkommen til at komme og bo der igen hvis jeg vil holde lidt ferie der.

Så ja, det var et hårdere farvel end forventet. Min LCC fortalte, at i hendes 6 år som LCC har hun aldrig oplevet noget lignende. Det er normalt akavet, og som regel er hele familien ikke til stede. Og aldrig nogensinde har der været tårer heller, når det er et rematch.
De havde skrevet et kort til mig som jeg læste da jeg kom hjem til min LCC, og det var bare så sødt. Udenpå stod der: “As you go on to new places and new faces, remember this:” og så indeni stod der: “All the old faces at the old place will never forget you!”. Det var det der var trykt på kortet, og så havde de selv skrevet nogle rigtig søde ting også. Det der rørte mig mest var det børnene selv havde skrevet, især den ene af tvillingerne, som ikke er den der har kunnet lide mig fra starten: “Jack 🙁 I like you!” Igen lyder det nok ikke af meget, men det betyder bare så meget for mig. Og så begyndte jeg at tude igen. Tudede i flere timer, det var helt åndssvagt!
Og jeg kunne ikke lade være med at tænke om jeg har begået mit livs største fejltagelse.

Skulle jeg have blevet? Givet det en chance mere? De sidste 2 uger har virkelig været gode, altså jeg har virkelig nydt det. Og de 2 måneder jeg har været der har været helt skøre med virkelig mange aktiviteter og stress, men nu har de sommerferie og efter det har de heller ikke lige så meget at se til. Så begår jeg en fejl? Jeg har så gode venner her, jeg elsker området!

Jeg prøver at minde mig selv om hvordan det var den første tid og hvor ked af det jeg var, samt hvilke ikke særligt pæne ting moren har sagt til mig. Det hjælper lidt på det, og det samme gjorde en god nats søvn. For i dag ser det hele bare en lille smule bedre ud.

Nu vil jeg smutte, for jeg skal ind til rundvisning i Det Hvide Hus!!!!!!!