En forvirret pige

Sagen er jo den, at jeg som i ved skal i rematch, altså finde en ny familie – alt dette kan i læse om i dette indlæg. Jeg var super nervøs for, at det ville være et helvede at befinde mig i huset efter vi besluttede at rematche i onsdags. Nu er det mandag, og det er faktisk gået overraskende godt. Det hele er super forvirrende, for nu er hun lige pludselig super sød overfor mig. Jeg har ikke følt mig så tilpas i huset før, hvilket er ret underligt, må man sige. Jeg ved ikke om det er fordi hun ved hun snart kommer af med mig, og det derfor er nemmere at holde ud – sådan har jeg det i hvert fald lidt selv.

Jeg talte i telefon med min vejleder dagen efter det hele skete, og hun fortalte at moren gerne ville prøve at give det en chance mere og arbejde på det, hvilket virkelig kom bag på mig, da hun sagde nogle meget ikke særlig pæne ting til mig da vi ‘talte’ sammen om onsdagen, og det blev ret personligt. Så jeg gik ud fra, hun ville have mig ud af huset hurtigst muligt.
Jeg sagde dog til min vejleder, at jeg stadig ønsker rematch, for jeg synes virkelig jeg har givet det en chance nu, hvor jeg har været hos familien i over 5 uger.

Børnene ved det ikke endnu, og jeg ved ikke hvornår hun har tænkt sig at sige det. Jeg synes det er så ubehageligt, at de ikke ved det. Jeg har eksempelvis pakket hele mit skab ned, pånær nogle få ting jeg kan bruge indtil afrejse. Så hvad hvis en af drengene går ind i mit skab og ser, at det er tomt? Hvad hvis mig eller moren taler over os? Hvad hvis drengene taler om ting ude i fremtiden, hvad skal jeg så sige? Det værste er at de er begyndt at knytte sig til mig – den ene tvilling er meget knyttet til mig allerede, og de to andre børn begynder også at acceptere mig. Jeg vil bare gerne have, at de får det af vide snart, så de ikke bliver kede af det når jeg rejser fordi de netop knytter sig til mig.

Faren talte ikke så meget til mig dagene efter det hele skete, men nu er han god igen. Det er det gode ved ham – han er super oprigtig, og jeg ved sgu hvis han er sur på mig. Med moren ved jeg aldrig rigtigt hvordan og hvorledes, fordi hun alligevel altid er lidt falsk. Men faren kommer jeg til at savne, han er super flink. I går tog han mig med ud til   et sted hvor der bliver skudt baseballs mod dig fra sådan en maskine, og så skal man slå så godt man kan. Det var aller-første gang jeg prøvede at skyde til baseballs. Så det var sjawt. Og jeg fik en masse ros fra faren! Juhuuu!

På vej hjem tænker jeg at det da ikke er den rigtige vej vi kører, men han siger så at vi lige skal forbi hans søsters hus. her er så en masse familie, som skal til at spise middag. De var bare så søde. Især hans mor, som er sådan en rigtig typisk konservativ overklasse-dame, men hun er så sød ved mig og introducerede mig til alle. Jeg talte også en masse med hans søster, som også er helt fantastisk. Alle var bare så flinke – man kunne godt mærke, det var hans side af familien. Jeg fik også et glas vin – åååååh, hvor det var skønt! Jeg elsker at drikke vin, men siden jeg ikke er 21, sker det ikke rigtigt herovre – det er i hvert fald første gang indtil videre! Jeg havde faktisk travl, da jeg skulle i biffen med Bettina, og vi skulle spise efterfølgende, hende og jeg, og det der med “lige hurtigt at tage forbi søsters hus” blev en længere forestilling! Jeg gik udenfor fordi jeg skulle hente min telefon i bilen og forklare Bettina, at jeg altså var fanget her uden en bil at køre hjem i, og da jeg kommer ind igen har de lavet en tallerken til mig med lækker mad, og gjort plads til mig ved bordet. De var allesammen så interesserede i at høre om Danmark, og hvordan jeg synes det er her i USA. Det var så rart, at de oprigtigt var interesserede, hvilket jeg jo ikke er vant til fra moren. Men jeg måtte afsted da Bettina var kommet for at hente mig, og vi havde en super hyggelig aften. Vi var i biffen og se The Neighbors (den er okay, lidt plat men sjov nok) mens vi spiste popcorn med smør på (det er altså spøjst!), og så delte vi en pizza bagefter.

Det var i går. Og i dag var det meningen Bettina og jeg skulle ud til det batting cage (altså det der baseball-sted), men det var lukket, så vi spillede tennis i stedet. Det var så lol, vi var ikke særlig gode! Ej Bettina var faktisk udemærket, men jeg var SÅ dårlig til det, haha! Det er ellerførste gang jeg rigtigt prøver det, men sjovt var det! Vi havde ikke noget at drikke og det var SÅ varm, altså sveden dryppede, så vi gik til Starbucks for at få en smoothie og noget vand. Jeg bestilte en med mango og Bettina fik en med jordbær, men de smagte begge to bare mest af banan, haha!

Jeg er lige kommet hjem for en time siden, og jeg er helt øm og træt. Ved bare jeg bliver virkelig virkelig øm i morgen. Tænk der skal så lidt til – burde virkelig træne mine muller, haha!!

Jeg har i dag også forsøgt at ringe til min vejleder, da jeg havde nogle spørgsmål: skal jeg blive ved med at arbejde her, indtil jeg finder en ny familie? Hvornår er jeg officielt i rematch, altså hvornår begynder de 2 uger jeg har til at finde en ny familie? En veninde har kontaktet hendes vejleder og fortalt om mig, og den vejleder har også nogle ledige familier “på hånden” – skal jeg tale med hende, eller skal det gå igennem min egen vejleder?
Hun tog ikke telefonen, så jeg sendte en SMS med mine spørgsmål og bad hende ringe til mig når hun har tid. Så må vi se hvornår jeg hører fra hende.

Så ja, det hele er lidt forvirrende lige nu – for på den ene side føles alt som normalt; jeg ses med veninder og hygger mig.
På den anden side er alt underligt: moren er lige pludselig virkelig flink, børnene opfører sig bedre end normalt (hun har vist (endelig!) sagt til dem, at de skal opføre sig), jeg ved ikke om jeg om 2 uger befinder mig hos en ny familie eller hjemme i Danmark.

Så jeg er vist lidt af en forvirret pige