New York City, baby!

Da jeg var på Au Pair skolen var vi en tur i New York – yiiiiiiiiir buddy!!! Det var sgu svedigt

Vi lagte ud med en form for sight seeing med en mega fed info-mand eller hvad man skal kalde ham. Han fortalte sjove historier om de steder vi kørte hen, og vi kørte bl.a forbi gaden hvor Carrie Bradshaw bor, og Chuck Bass’ hotel! yiiiiir!

Efterfølgende havde vi kun 2,5 time for os selv, og det var denundelynemig ikke nemt at beslutte hvad de skulle bruges på! 2,5 time til at opleve NY City – det kan man altså ikke byde en flok damer med en forkærlighed for shopping.
Inden vi overhovedet gik i gang var vi nødt til at finde et sted at spise. Vi var døden nær, så hvis ikke vi ville besvime midt i Victoria’s Secret, måtte vi hellere finde et sted.

Jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle bestille på restauranten, så jeg endte med at vælge en sandwich med ost og bacon. Det her er hvad jeg fik. Det var ikke lige hvad jeg havde regnet med, lol!

Jeg bestilte en sodavand til maden (cola light, men som om det overhovedet gør en forskel ovenpå dén kaloriebombe, haha!), og så lige pludselig kommer der bare en tjener og tager mit glas og går! Whaaat! Jeg var ikke færdig, og der var altså mere tilbage i glasset, jeg havde gemt til når jeg var færdig med at spise! Ubehøvlet, han får da ikke nogle drikkepenge af mig, tænker jeg! Men så pludselig kommer han tilbage med glasset – fyldt! wut. Så er der sgu gratis refill. Læææækkert. Det skulle jeg havde vidst så jeg ikke havde “sparet” på det, hahahah!

Nå, men apropos drikkepenge – her i USA er der to ting der ikke er medregnet i de priser der står på menukortet: taxes og drikkepenge. Altså det forventes at man giver drikkepenge, når nogle har ydet en service for én, altså negledamer (og fik endda ordnet negle i dag, men glemte det. UUUPS! Bad me), taxamænd, tjenere (self), osv. Ja så ved man det 🙂 Men maden her er så rocker-billig, at man godt lige kan lægge en skilling eller to til de hårdarbejdende folk. I dag var jeg fx. ude at spise med mine 3 drenge (MINE, hahahahaha. I ved) og svigermama (altså farens mor, jeg er ikke havnet i et forhold siden jeg kom, haha!), og vi bestilte: 3 børnepizzaer, 2 salater, 3 kopper suppe og en pænt stor omgang pasta (pastaen er min. Der var så meget at jeg måske spiste halvdelen. Men så fik jeg bare resten med hjem. Længe leve doggybags – i morgens frokost er hjemme!). Og så 2 store glas isvand, og 3 små glas med hhv kakaomælk og ja de andre fik et eller andet jeg ikke ved hvad er. Og hvad blev det i alt, tænker den vågne læser. Det blev såmænd den nette sum af…. $48!! Kan i tro det? Det svarer til ca 270 kr!!!!!! Det er jo hvad det koster for 2 mennesker i DK! Min host mom så forfærdet på mig dengang jeg fortalte hvad tingene koster i DK, og spurgte med gru i stemmen om vi så overhovedet havde råd til at købe noget som helst, haha! Jeg tjener til gengæld i hvert fald det dobbelte af hvad en McDonald’s-arbejder tjener her (det er også en Røv-job her med stort R, men alligevel!)
NÅ, det var noget af et sidespring, hva’?!

Anyways, da vi var done på restauranten var vi som i ved tidspressede, så vi tog en yellow cab! yiir, vi følte os lige riiiimelig cool! og det koster nærmest ingenting! Det er nærmest gratis jo! Altså de GIVER jo nærmest penge væk! ej slap lige af ikke
Nå, men det blev ca. 50 kr for en sådan rimelig kort tur, men stadig – det er jo næsten startgebyret i DK!

Nå, det var vist alt om turen til NY City, babyyyy! I næste indlæg fortæller jeg om mødes med familien – uuuuuh! Stay tuned!

seeee yaaaaaa

kyzzzzzzzz og klapz