Lækker, lækker shopping samt en tur i biffen til den sjoveste film, jeg har set meget længe!

Talk that talk

Jeg har i går spurgt min host mom om vi ikke lige skal tage os en snak om hvordan vi begge to synes det går, så det skal vi i aften når pigen er lagt i seng. Så jeg må lige forklare, at jeg altså er ked af at jeg laver så mange fejl, men at jeg ikke kan huske alt hun fortæller mig, samt alt i den 20 A4-siders manual jeg har fået af hende. Samt at hun altså nogle gange er lidt hård ved mig, når nogle af de ting der sker faktisk ikke rigtig er min skyld..

I går havde Sille og jeg bestilt mad udefra, og jeg havde meddelt dem ved bestilling, at de IKKE skulle ringe på, men blive ude på gaden og så ringe til mig når de var der. Den besked havde udbringeren (som ellers var en sød og pæn fyr. Stakkels mand blev nok lidt forskrækket lol) ikke fået, så han havde ringet på og min host mom havde sagt at det var altså forkert adresse. Så her ringer han og jeg kommer ud, hvor min host mom så ud af vinduet siger, at jeg kan altså ikke bare bestille mad og så få dem til at gå igennem haven til mit værelse med det! Jeg forklarede hende at det var altså heller ikke planen, og den stakkels udbringer beklagede også mange gange og sagde, at det var ham som ikke havde fået beskeden.
Da vi kom ind med maden skrev jeg hende en sms og undskyldte og forklarede at det altså var meningen at han skulle have ventet på gaden, og til det svarede hun: “yah they didn’t.” Nå nå.

Senere på aftenen emailede hun mig mit skema for næste dag, og her kunne jeg se at jeg skulle stå for at lave madpakke samt aftensmad, og jeg har ikke prøvet at lave nogle af delene endnu, så jeg spurgte hvad jeg skulle putte i madpakken. Til det svarede hun: “Kiggede du ikke på hvordan jeg gjorde både torsdag og fredag? Det taget i betragtning, har du så virkelig ikke nogle idé om hvad du skal? Vi kan snakke om det i morgen, Laura. Jeg har virkelig ikke tid i aften til at maile frem og tilbage om det her. Tak.
Det gjorde mig faktisk ked af det at hun skrev sådan, og jeg svarede da også at det er jo ikke fordi jeg ikke har nogle idéer, men pigen er i summer camp hele dagen, så jeg ville gerne undgå at lave noget hun ikke ville spise, så hun skulle være sulten hele dagen. Og det var her jeg skrev, at det kunne være rart med en lille snak.

Så det er status lige nu. Jeg må lige opdatere når vi har fået talt sammen. Jeg er SÅ dårlig til sådan nogle samtaler, men jeg prøver bare at minde mig om at jeg virkelig ikke har noget at tabe – hvis ikke vi taler sammen, vil det blive ved med at være sådan her. Og hvis det bliver ved med at være sådan her, så er jeg den der er smuttet.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lækker, lækker shopping samt en tur i biffen til den sjoveste film, jeg har set meget længe!