En hund der ville have et stykke af Silles lår til aftensmad (og to piger der brugte næsten 4 timer på skadestuen den følgende dag)

I går aftes skulle min veninde Sille komme forbi til aftenhygge, og da hundene var ude i haven skulle hun møde dem for første gang. Der er 4 hunde, og de er allesammen reddet fra forfærdelige liv i Mexico.  Derfor har de lidt nogle “issues”, men ikke noget af særlig betydning som sådan. Den ene hund skal f.eks. lige vænne sig til nye folk, ellers kan hun godt finde på at bide. Men når hun har lært en lidt at kende, er det en sød og kærlig hund.

Da Sille kommer over holder min host mom den hund der har frygt-problemer i halsbåndet indtil Sille er kommet ind, og hunden får snuset til Sille og Sille får klappet hunden. Den ser tilfreds ud, logrer med halen, og går hen for at spise græs i haven, og alt virker fino. På vej indenfor råber Sille lige pludselig at hun er blevet bidt, hvilken fuldstændig chokerer mig, da jeg jo går lige ved siden af og vitterligt ikke har bemærket noget. Men hun er altså blevet bidt, og det ser ret vildt ud på en ikke særlig god måde. Min host mom håndterer situationen virkelig flot og får hundene væk og Sille indenfor, hvor hun får renset sårene og puttet plaster på. Sille er virkelig chokeret og forskrækket, hvilket selvfølgelig er helt forståeligt, og det er vi andre også. Især fordi det kom ud af det blå! Det ville være noget helt andet hvis Sille var kommet til at forskrække hunden eller noget i den stil, men nej – ingenting.

I dag tog moren hunden med på arbejde, hvilket var rigtig rart da jeg godt nok er rædselsslagen for at den skal bide mig også, eller endnu være pigen. Hun tog den så til dyrlægen efter, som forklarede det med at hunden normalt er udenfor hele dagen, hvilken den ikke har mulighed for lige nu fordi haven er ved at blive lavet helt om, samt at larmen fra arbejdet også stresser hende. Hun har været vant til rutiner, og nu er det hele fuldstændig anderledes, plus at jeg jo også er ny.

Jeg tog med Sille på skadestuen i dag for lige at få kigget på det, og efter 3,5 (!!!) time kunne vi tage derfra igen. Hun skal ikke have antibiotika eller syes eller noget som helst, hun fik bare en stivkrampe for at være på den sikre side, da hun ikke viste hvornår hun havde fået den sidst.

Det er simpelthen også bare så synd for min host mom. Hun fortalte, at hun ved lov skal anmelde når sådan noget sker, og selv hvis hun lader være, vil der stadig være folk der følger op på det, fordi dem på Skadestuen jo ved det er sket. Så hunden bliver nok aflivet. Og det er bare så forfærdeligt. Nok har jeg aldrig været helt tryg ved den da den snappede efter mig anden dag, og nu er jeg bare virkelig virkelig bange for den, MEN det er stadig en virkelig forfærdelig situation! Min host mom har haft hunden i næsten 5 år, og hun elsker den virkelig. Det er favorithunden ud af de 4 hun har lige nu, og jeg kan se hvor ked af det hun er.
Jeg forstår ikke helt hun dog tør chancen ved at beholde den hvis hun kan slippe afsted med det, for hvad hvis det går ud over hendes lille pige næste gang? Jo det kan godt være det ikke er sket før, men stadig? Det er selvfølgelig op til hende..

Jeg har bare så inderligt ondt af alle der er indblandet i denne situation – Sille, som er kommet til skade og moren og pigen som måske mister deres hund.

Og så er jeg bare pisse ræd for den. Tænk hvis det er mit flæsk den vil have til frokost en dag?